Muligvis også kandesamler?

Med nyindkøbt Viola thekande er det gået op for mig, at jeg da vist har en lille fetish for kander.

Troede egenligt, at Viola kaffekanden var til the, men med den rigtige thekande kan jeg se, at det er en kaffekande.

Vil godt sælge de to kaffekander – både Danild Harlekin/blå flamme og Violaen, da jeg ikke kommer til at servere kaffe i dem. Violaen er i stykker indvendigt i låget, men det ses ikke og man kan stadig hælde af den. Se beskrivelse af danild kanden på salgssiden, hvis du er interesseret. Jeg ved ikke, hvad Violaen skal koste, men giv et bud, og så ser vi på det :-)

Viola kaffekanden er SOLGT :-)

 

Er jeg nu blevet Kronjydensamler?

Jeg ved ikke helt, hvordan det er sket, at jeg lige pludselig er i besiddelse af ikke mindre end 9 Kronjyden krydderikrukker – oven i købet uden at have haft den store tegnebog oppe.

De stod bare der på 2 loppemarkeder og ventede på mig.

Der var ikke mindre end 4 mere eller mindre sjældne farver imellem og oven i købet en med engelsk tekst – nemlig pebber. Må indrømme, at jeg slet ikke havde lagt mærke til, at det stod på engelsk, før der var én af mine læsere, som gjorde mig opmærksom på det.

Som jeg har skrevet tidligere, så købte jeg de to pastelfarvede til Mette-Marie. Man kan sige, at det var dumt, når jeg nu lige pludselig har fået starten på en samling selv, men jeg er helt sikker på, at Mette-Marie værdsætter dem mere end jeg :-) Jeg er da heller ikke helt sikker på, om jeg skal beholde dem jeg har nu, men smukke er de godt nok og de pynter gevaldigt på min skænk :-)