Tenera skåle

Har startet en lille samling af Tenera skåle fra Aluminia/Kgl. Den ene er fra Aluminiatiden (den nederste) og de to er fra, hvor det var blevet til Kongelig. Aluminiaskålene er mest eftertragtede – ikke fordi de ser anderledes ud, men måske fordi de er ældre – jeg ved det ikke.

Sukker og fløde Blå Eld

Så smukt og så enkelt – har i et stykke tid ønsket mig sukker og flødesættet til min blå eld tekande, men jeg synes de var lige dyre nok på nettet og i antik/retrobutikkerne – og så er der altså osse mere sport i at finde tingene på markeder:-) Så i går stod det og ventede i Gigantium og jeg fik pruttet prisen ned til, hvor jeg syntes, det var okay.

Man behøver ikke have alt fra et stel for at dække fint op til te. Faktisk kan jeg nok bedre lide, når man sætter tingene sammen på sin egen måde. Her er det Mon Amie krus fra Rørstrand og et danildfad sammen med blå eld.

Calypso

Calypso fra Rørstrand er ikke så kendt og eftertragtet som picknickstellet, men fint er det og så passer det bare så fint i farverne sammen med kronjydenkrukkerne  (og en enkelt Californiavase)

Rørstrand og Kronjyden i skøn forening