Retro vaffeljern

Ku ikke stå for dette totalt retro vaffeljern, så kom til at købe det, egentlig vel vidende, at det ikke rigtig passer ind i mit “blå hjem”.

 

 

Så hvis der lige er én som står og ikke kan leve IMG_0728uden dette, så skriv til mig og giv et bud :-) Det virker – skal bare gøres rent.

Vaffeljernet ser sådan ud indeni.

Vaffeljernet er SOLGT

Loppefund 9. juni 2012

Har været på lopperaid med Gitte i dag – der var langt mellem snapsene, men fandt dog disse 3 skønne ting. Viola tekande, Egernsund potte med ører og et salatbestik i teak/stål. Efter jeg købte blå eld tekanden er jeg faktisk begyndt at drikke te, og så måtte jeg jo have en tekande til Violastellet :-) Egernsundpotten mangler vist nok et låg, men til krydderurter i vindueskarmen vil den være skøn :-)

Rørstrand vase

Nogen der kender denne vase? Jeg købte den for et stykke tid siden, fordi jeg synes den har både en fin varm farve og en flot facon. Jeg ved det er en Rørstrand, men hvilket stel hører den til?

Hvis du kan hjælpe mig, så skriv en kommentar eller en mail til skorpion@hottepotter.dk

Har nu fået at vide, at vasen er designet af Carl Harry Stahlhane og at serien hedder California. Tak til min loppeven Bente :-)

 

Blå Eld Tepotte fra Rørstrand

Denne smukke tekande er lige kommet ind ad døren med posten. Blå Eld er efter min mening et af de smukkeste stel fra Rørstrand. Designet af Hertha Bengtson.Tekanden er specielt smuk. Den er en hel skulptur i sig selv, og hvis man som mig ikke er tedrikker, så er man næsten nødt til at blive det, bare for at få lov til at skænke af kanden.

Smukt ikk´ og teen smager faktisk bedre skænket af denne kande :-D

Dagens høst på bagagerumsmarked

Et fint Worcester Ware fad i skønne farver lå og ventede på jorden ved den allerførste af de 200 og nogen boder, som min mor jeg travede igennem i dag. Og søreme om der ikke også smuttede lidt Frank Keramik i kurven osse. Rørstrand fadet er perfekt størrelse til os og skal nok blive brugt igen og igen.

Viola fra Stavangerflint

Jeg er så heldig at have både mælkekande og dybe tallerkner i Rolf Froylands smukke stel fra Stavangerflint.

Men jeg mangler flødekande og sukkerskål.

Tænk sig, hvis jordbærsæsonen kommer uden det er lykkedes mig at finde dem. Det er jo en katastrofe.

Hvis du har et sæt – kender nogen der har et, og som vil sælge – eller hvis du har fundet dem til salg på nettet – så skriv til mig enten som en kommentar til indlægget eller til skorpion@hottepotter.dk. Jeg vil blive meget glad :-)

Sjælden og meget smuk lille Red Top

Jeg har været så heldig at finde denne lille Red Top saucer fra Rørstrand på et lokalt loppemarked. Jeg har ellers et princip om, at alle mine ting skal bruges og ikke kun være til pynt. Men den er så smuk og sjælden og i så fin stand, at jeg ikke nænner at bruge den. Til gengæld står den, så jeg ser den tit hver dag. Så jeg har rigtig meget fornøjelse af den.

Totalt fed orange værkstedslampe

Pludselig en dag stod dette pragteksemplar af en orange værkstedslampe med original stofledning så på mit køkkenbord. Det viste sig, at min svigerfar havde ikke mindre end tre stk. mere i en papkasse + en orange arkitektlampe.
Men hvad gør man så, når nu man mest er til blåt, men ikke kan nænne at afhænde alle lamperne, og også har valgt at beholde det orange Frank Keramik .
Der var ikke så meget at betænke sig på – stilen blev lavet om i sommerhuset, så det nu er på vej til at blive strandstil med et retrostrejf – det bliver så godt :-D