Sukker og fløde Blå Eld

Så smukt og så enkelt – har i et stykke tid ønsket mig sukker og flødesættet til min blå eld tekande, men jeg synes de var lige dyre nok på nettet og i antik/retrobutikkerne – og så er der altså osse mere sport i at finde tingene på markeder:-) Så i går stod det og ventede i Gigantium og jeg fik pruttet prisen ned til, hvor jeg syntes, det var okay.

Man behøver ikke have alt fra et stel for at dække fint op til te. Faktisk kan jeg nok bedre lide, når man sætter tingene sammen på sin egen måde. Her er det Mon Amie krus fra Rørstrand og et danildfad sammen med blå eld.

Sjælden og meget smuk lille Red Top

Jeg har været så heldig at finde denne lille Red Top saucer fra Rørstrand på et lokalt loppemarked. Jeg har ellers et princip om, at alle mine ting skal bruges og ikke kun være til pynt. Men den er så smuk og sjælden og i så fin stand, at jeg ikke nænner at bruge den. Til gengæld står den, så jeg ser den tit hver dag. Så jeg har rigtig meget fornøjelse af den.